Udfordringer og muligheder for Kinas fremtidige økonomi

Dr. Danny Quah er professor i økonomi og institutleder på “London School of Economic and Political Science”. Ifølge professoren er Kinas økonomiske udvikling utrolig interessant på verdensbasis. “London School of Economics” er en af de mest anerkendte uddannelsesinstitutioner i verden. På skolens hjemmeside kan man bl.a. læse om de 13 nobelprisvindere, som den har fostret - og om den sommerskole der er startet i Beijing i samarbejde med Beijing Universitet. Radio86-reporteren Geni Raitisoja talte med professoren i London for spørge til Kinas hurtige vækst, om den kan blive ved, og hvad farerne ved den er?

Før det første er Dr. Quah overrasket over hvor åben den kinesiske økonomi er over for resten af verden og frit handler varer og ydelser over grænsen.i forhold til hvor stort et land Kina er. Det er stort set ikke set før; at en så stor økonomi er så åben, siger Dr. Quah.

På trods af Kinas langvarige økonomiske udvikling, mener Dr. Quah at Kina stadig er et udviklingsland. Kina nok ville betakke sig for den sammenligning, men Dr. Quah forklarer hvorfor han på trods af Kinas mange millionærer vil gruppere landet i samme kategori som f.eks. Mozambique og Paraguay. Grunden er at Dr. Quah er tilhænger af at udregne indkomsten per indbygger. Her lægger økonomerne landets samlede indkomst sammen, og deler den med det antal indbyggere der bor i landet. Det er den bedste måde at måle et lands økonomi på, mener Dr. Quah, og efter de standarder er Kina på niveau med et udviklingsland, pointerer han. Det skyldes helt enkelt de enorme kinesiske masser der er fattige, de fleste af dem bor på landet. Der findes også andre måder at udregne et lands rigdom, og her kommer Kina til at fremstå som et af verdens rigeste lande.

Allerede for 15 år siden har folk stillet sig det spørgsmål, om Kinas vækst var holdbar. Det faktum at væksten er fortsat i så lang tid, er et mirakel i sig selv, mener Dr. Quah, som dog ser mørke skyer i horisonten for Kinas økonomi: De potentielle problemer har at gøre med den finansielle sektors sundhed og integritet, men forholdene var de samme for 15 år siden. Der er også et problem med beskyttelsen af miljøet, som hurtig vækst altid vil tære på, lyder det fra professoren.

Kina vokser med 9-10 % om året, og sådan har det været de sidste 10-20 år. For et land med 1,3 mia. mennesker er det faktisk virkelig fantastisk!

- Daniel Quah

Men når det kommer til at sætte fingeren på Kinas største problem, er professoren på linie med Kinas præsident Hu Jintao: Stigende ulighed er Kinas største trussel. Når et lands økonomi udvikler sig med den hastighed, som det er tilfældet i Kina, påpeger professsoren, at nogle vil blive utilfredse og ikke mene at velstanden spreder sig nok til alle. Det er faren ved hurtig vækst.

Men fordelen er at millioner af fattige kineseres levestandard er stærkt forbedret, fra fattigdommens dyber er hundreder af millioner kinesere bragt til en fornuftig middelklasse-status. På den netop overståede partikongres for Kinas kommunistiske parti, nævnte den genvalgte præsiden Hu, at uligheden er et stigende problem i Kina, som det er nødvendigt at løse, og det er Dr. Quah enig i. Også den enkelt kinesiske borger har stor interesse i at høre hvordan Kinas ledelse helt konkret vil hive resten af befolkningen med op i middelklassen.

Dr. Quah er trods muligheden for utilfredshed i befolkningen i højere grad optimist end pessimist med hensyn til Kinas udvikling. Aldrig tidligere har kinesere brugt så mange penge, og i så høj grad på sig selv.

Kina som verdens største forbrugermarked?

En amerikansk tænketank forudser at Kina snart vil blive verdens størte forbrugermarked. Radio86s rapporter spurgte Dr. Quah, hvordan han tror at Kinas hurtige vækst vil komme til udtryk i almindelige menneskers liv.

Vækst er som tidevand i en havn, lyder det poetisk fra professoren, når der er økonomisk vækst kommer tidevandet ind og løfter alle bådene. Men lige som tidevand løfter bådene i havnen til forskellige højder, ligeledes kan indkomstforskelle opstå med økonomisk vækst og nogen gange vil væksten dale. Nogle i befolkningen vil blive rigere end andre, men grundlæggende er den økonomiske vækst et tidevand, der løfter alle bådene, og vil løfte indkomsten per indbygger.

Kina er det land på kloden der har flest millionærer, men de kinesere der ikke oplever en så stor velstandsstigning, må altså med professorens ord vente på en gunstigere økonomisk tidevandsbølge, der kan løfte dem yderlige op, og så ellers håbe at båden holder.

Det er lidt ironisk at bruge et så liberalistisk billede på økonomi overfor et kommunistisk land. At rigdommen automatisk vil falde ned i hænderne på masserne, er i dag en af de mest populære økonimiske teorier. Det har dog bl.a. vist sig i forbindelse med Verdensbankens strukturreformer ikke at holde stik. Verdensbanken har bl.a. til opgave at låne penge ud til udviklinglandenene, i perioden med struktureformerne kom lånet med et krav om omlægning af samfundet til en liberalistisk økonomi med forbillede i Vesten. De reformer kørte mange afrikanske landes økonomi yderligere i sænk, og Verdensbanken måtte til slut melde ud at den havde taget fejl.

Også Dr. Quah må indrømme, at selv ikke han kan regne fremtidens økonomi ud.

Spændende er det jo om Kinas vækst kan vare ved, men selvom professoren tidligere har erklæret sig som optimist på Kinas vegne, er økonomiens veje og vildveje ikke sådan at regne ud.

Følelser og fornemmelser, det er ifølge professoren med den lange erfaring, en stor del af det der afgør om økonomien går op eller ned. Optimisme og åbenhed på markedet kan pludselig vende. USA's økonomi i 30'erne er et af eksemplerne på hvordan lav vækst kan skabe arbejdsløshed på 30 procent. Den slags dramatiske slag kan forekomme, advarer professoren.

Lad os krydse fingre for, at hvis det sker - det økonomiske tilbageslag - er det ikke pga. fejlslagen politik eller nogle protektionistiske følelser, der er blevet vækket. Historisk set har økonomisk afstrafning af hinanden været nogle af stormagternes yndlingsmidler, hvis de diplomatiske og politiske forhold blev anstrengte - nogle gange som følge af selv samme økonomiske spørgsmål, som f.eks. Kina og USA's seneste uoverensstemmelser om, hvis eksportvarer der er mest farlige.

Men når stormagerne griber til protektionisme, altså beskyttelse af egne varer og toldbelægning på andre landes varer, så lider handlen, økonomien og vi borgere - Så lad os hellere krydse fingre med professoren...

Kan og vil USA straffe Kina?

USA har truet med handelsrestriktioner og det kan måske føre til at Kina får lyst til at sænke deres yuan, mener Quah, men det er stadig ikke sikkert at Kina behøver at bøje sig for det pres. USA har godt nok truet Kina med handelsrestriktioner, hvis ikke de justerer deres valuta; men siger Dr. Quah: USA's trussel mod Kina, bliver lidt mindre farlig set i lyset af at Kina handler meget med andre handelspartnere i Asien, og at Asien er en hurtigt voksende del af verdenshandlen.

Professoren mener heller ikke, at det ville være verdens ende, hvis nu USA skulle finde på, at droppe samhandlen med resten af verden. USA's andel af den handel er godt nok på 6-12 procent og det ville være et hårdt slag for alle at miste USA som handelspartner, men Kina og andre asiastiske økonomiers indtog på den økonomiske scene, har på sin vis gjort verdenshandelen mindre sårbar, idet masser andre lande ville stå klar til at handle løs, hvis USA skulle trække sig.

Dr. Quah er alt i alt positiv over for Kina som et land i fortsat økonomisk vækst, de kinesiske ledere satser på innovation og teknologi. Det er nemlig en sikker vej frem, mener professoren. Alligevel skal man ikke vide sig for sikker på hverken Kina eller verdensøkonomiens vegne. Hvor tørt og rationel økonomi end kan virke, vokser og udvikler den sig i et spændingsfyldt miljø af internationale og personlige relationer, af optimisme eller pessimisme med hensyn til fremtiden.

Økonomien kan påvirkes af pludselige naturkatastrofer, terror eller et godt gammeldags skænderi mellem to af de økonomiske sværvægtere som Kina og USA. Heldigvis er verdensøkonomien og alle os borgere, hvis boliglån og job afhænger af den, mindre knyttet til én enkelt magt. Asien rejser sig som en vægtig modpol til USA's status som marked nr. ét.