Eksperter forventer at Kina vil gå foran når det gælder vedvarende energi
Præsidenten for miljøorganisationen Worldwatch, Chris Flavin, udtalte i onsdags at Kina formentlig vil blive den globale leder i fremstilling af vedvarende energi, på trods af de modsatrettede kræfter der er på spil inden for verdens mest folkerige nation. Lederen af Worldwatch siger at han bliver mere og mere sikker på at især Kina vil komme i front når det gælder innovation på miljøområdet og at det vil ske inden for de næste tre år.
Worldwatch har netop udgivet sin 25. rapport om ”verdens tilstand”, og Kina er både ved at overgå USA i udledning af kulilte, mens landet samtidig er ved at udvikle sig til en innovator i vedvarende energi.
Kina er den ledende producent af mange nye energiprodukter, inklusive en lavenergipære der vil blive brugt i USA i fremtiden. Flavin hæfter sig især ved hvor hurigt beslutninger bliver ført ud i livet i Kina. Den nye lov om genanvendelig energi trådte i kraft i starten af 2006. Nu allerede to år efter kan resultaterne allerede måles. Selvom der har været fremragende succeshistorier i Europa, så er der ingen sammenligning med hvor hurtigt der er blevet skabt nye markeder i Kina og hvor omfattende og effektiv Kinas nye love er, siger Flavin.

